Rævens dværgbændelorm. Foto: Mohammad Nafi Solaiman Al-Sabi/DTU Veterinærinstituttet

Nye fund af dværgbændelorm hos sønderjyske ræve

onsdag 10 jul 13
|

Kontakt

Heidi Enemark
Seniorforsker
DTU Veterinærinstituttet
35 88 62 13

Kontakt

Mariann Chriél
Chefkonsulent, dyrlæge
DTU Veterinærinstituttet
35 88 87 09

DTU Veterinærinstituttet har fundet nye tilfælde af rævens dværgbændelorm - Echinococcus multilocularis i ræve fra området omkring Højer i Sønderjylland. Den ene ræv havde 1527 orm, hvilket er langt højere end tidligere påvist i Danmark. Parasitten kan smitte til kæledyr og mennesker.

Siden september 2011 har DTU Veterinærinstituttet på Fødevarestyrelsens foranledning overvåget forekomsten af den frygtede dværgbændelorm Echinococcus multilocularis blandt vilde rovdyr i Danmark.

Der er på nuværende tidspunkt blevet undersøgt 855 dyr i alt: 691 ræve, 150 mårhunde, 11 grævlinger, 3 vaskebjørne og ulven fra Thy.  Heraf er parasitten blevet fundet i seks af rævene – alle fra Højer i Sønderjylland.

I alt er der blevet undersøgt 31 ræve fra området omkring Højer, hvoraf næsten hver femte ræv altså er fundet positiv.

Det allerførste fund af rævens dværgbændelorm i Jylland nogensinde blev gjort i april 2012 i en ræv fra området omkring Højer i Sønderjylland. Og i februar 2013 kunne DTU Veterinærinstituttet rapportere, at ormene var blevet fundet i yderligere tre ræve fra det samme område.

Og nu har DTU Veterinærinstituttet igen påvist parasitten i to voksne ræve fra området. I disse blev der fundet henholdsvis 33 og 1527 orm.

"Vores fund bekræfter, at der er en høj forekomst af ræve med dværgbændelorm i Højer-regionen, men det er nyt, at vi ser så store ormebyrder hos et enkelt dyr"
seniorforsker Heidi L. Enemark fra DTU Veterinærinstituttet

“Vores fund bekræfter, at der er en høj forekomst af ræve med dværgbændelorm i Højer-regionen, men det er nyt, at vi ser så store ormebyrder hos et enkelt dyr. Ved de tidligere danske fund er der blevet påvist mellem 2 og 27 orm i de enkelte ræve, så de nye fund med hele 1527 orm i en ræv understreger, at dværgbændelormen har etableret sig i området, og at der er risiko for spredning til resten at landet,” siger seniorforsker Heidi L. Enemark fra Sektion for Bakteriologi, Patologi og Parasitologi ved DTU Veterinærinstituttet.

Undgå smitte
Echinococcus multilocularis kan smitte til mennesker, hvor de etablerer sig i leveren og medfører kræftlignende forandringer, som er meget vanskelige at behandle.

Mennesker smittes gennem kontakt med afføring fra smittede dyr som for eksempel ræve og hunde.

”Netop nu skal man være særligt opmærksom på jordbærrene. Vask dem grundigt inden de spises eller kog dem til syltetøj, især hvis hunde eller ræve har adgang til jordbærbedet. Husk også at vaske hænder f.eks. når du har lavet havearbejde eller har håndteret dyr; smitte kan nemlig ikke blot overføres med jord men også via parasit-æg i pelsen, hvis din hund har rullet sig i afføring fra smittede dyr, ” forklarer Heidi L. Enemark.

Rovdyr som ræve og hunde bliver smittet ved at spise små gnavere, hvor larvestadiet af bændelormen findes som cyster i leveren. Katte kan også smittes, men er i modsætning til andre rovdyr dårlige værter for Echinococcus multilocularis og menes derfor ikke at udgøre en væsentlig risiko i forbindelse med smitte til mennesker.

Dværgbændelormene er kun få millimeter, så hverken æg eller orm kan ses i afføringen med det blotte øje, og kæledyrene bliver ikke syge ved smitte med ormene.

Æggene fra rævens dværgbændelorm spredes. Foto: Mohammad Nafi Solaiman Al-Sabi/DTU Veterinærinstituttet
Æggene fra rævens dværgbændelorm spredes. Foto: Mohammad Nafi Solaiman Al-Sabi/DTU Veterinærinstituttet

Fødevarestyrelsen tillader, at hunde i Tønder kommune behandles forebyggende mod dværgbændelorm ved regelmæssig ormekur, og anbefaler endvidere, at hunde, der har været med på ferie i det centrale Europa behandles mod dværgbændelorm inden hjemrejsen til Danmark.

Læs mere om forebyggelse af dværgbændelorm på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Arbejdet med bændelormene er en del af DTU Veterinærinstituttets myndighedsbetjening, hvor der blandt andet overvåges for en lang række sygdomme hos husdyr og i den danske natur - herunder en række zoonosetrusler som Echinococcus multilocularis.

Dyrlæger kan indsende afføringsprøver fra kæledyr til DTU Veterinærinstituttet for påvisning af bændelorm ved diagnostisk undersøgelse. Find mere information hos Dianova.

Jagt og kæledyr

Jagt

Bør min jagthund behandles mod orm?
Kommer din jagthund regelmæssigt i kontakt med smågnavere, færdes løs eller kommer i kontakt med ræve, bør du få undersøgt hos dyrlægen, om hunden er smittet. Fødevarestyrelsen anbefaler, at hunde fra Tønder Kommune behandles mod orm regelmæssigt hver 4. uge.

Hvordan beskytter jeg mig mod smitte?
Smitten sker gennem munden, så det gælder om at holde en god håndhygiejne gennem vask af hænderne eller brug af handsker ved håndtering af ræve. Ræven kan lægges i en sæk ved at krænge posen ned over ræven – som man samler hundeefterladenskaber op – så kommer man ikke i kontakt med ræven. Ved strefning af en ræv bør man anvende mundbind, således at man undgår at få æg fra pelsen i munden.

Hvordan spredes smitten i naturen?
Rævens dværgbændelorm spredes gennem mikroskopiske æg, der findes i ræveafføring. Mellemværten – små gnavere – æder æggene og udvikler små blærer i de indre organer med parasitten i. Når ræven – eller et andet rovdyr – æder mellemværten, vil nye voksne bændelorm udvikles i tarmen på dyret, og udskillelsen af æg i afføringen kan begynde.

Kan mennesker smittes af ræven?
Ja. Dværgbændelormen kan også smitte til mennesker. Mennesker smittes ved indtagelse af bændelormens æg.

Kan andre rovdyr være hovedvært for dværgbændelormen?
Ja, en lang række andre rovdyr – såsom mårhund og grævling – kan være smittet. Der har endnu ikke været fundet smitte i danske mårhunde eller grævling. Alle mårhunde, der obduceres, bliver undersøgt for parasitten.

Kan rådyr eller andre hjorte være mellemvært lige som mennesket?
Nej, de er ikke mellemvært for dværgbændelormen.

Overlever æg fra dværgbændelormen i et rævekadaver?
Smittefarlige æg kan findes i såvel tarmen som på pelsen. Æggenes overlevelse afhænger af temperatur og fugtighed. I kølige og fugtige miljøer kan æggene overleve i flere måneder, og de kan tåle frost. I varme og tørre perioder vil æggene kun overleve i kort tid (få dage).


Hund og kat

Fødevarestyrelsen anbefaler ormebehandling af hunde fra Tønder Kommune. Gælder det alle danske hunde?
Nej, anbefalingen af regelmæssig ormebehandling gælder kun for Tønder Kommune, samt for hunde der har været med på ferie i Centraleuropa.

Hvis man ormebehandler sin hund regelmæssigt, er der så risiko for udvikling af resistens mod ormemidlet?
Resistensudvikling kan ikke afvises, men i dele af Tyskland er det blevet anvendt i mere end 15 år uden at resistens er blevet registeret.

Hvordan smittes hund og kat?
De smittes ved at æde en smittet smågnaver (f.eks. mus). De kan ikke smittes ved at æde, snuse eller slikke på andre hundes, kattes eller ræves afføring og urin.

Bliver hunde og katte syge efter smitte med dværgbændelormen?
Nej, der er ingen symptomer på, at hunden eller katten er smittet.

Skal vi opsamle hundeafføringen?
I byerne er det mest hygiejnisk at opsamle hundens efterladenskaber og bortskaffe det gennem dagrenovationen, hvor det så går til forbrænding.

Bør katte behandles mod dværgbændelormen?
En kat, der ikke æder smågnavere, kan ikke smitte. Ydermere har forskning vist, at katten er en dårlig vært for parasitten, og derfor udskilles kun få æg. Katten vurderes derfor ikke at udgøre en væsentlig smitterisiko for mennesker, og regelmæssig ormebehandling mod rævens dværgbændelorm anbefales derfor ikke.
http://www.vet.dtu.dk/Nyheder/2013/07/dvaergbaendelorm?id=dc4e4263-505a-4554-bd23-bb1c85c34327
18 OKTOBER 2018