2nd symposium

DTU opnår eneret til at opdrætte Ossabaw-grise i Europa

fredag 22 mar 19
|

Kontakt

Kristian Møller
Institutdirektør & Centerleder
DTU Veterinærinstituttet
35 88 61 89

Kontakt

Peter M. H. Heegaard
Professor
DTU Bioengineering
35 88 62 41

Ossabaw-grisen, der er verdensmester i at blive fed og syg på samme måde, som mennesker får fedmerelaterede sygdomme, er blevet installeret på DTU Risø Campus i 2018.

Nu har DTU opnået eneret til at avle denne type gris i Europa, og forskerne her ser frem til at skabe ny viden om, hvordan livsstilssygdomme som f.eks. diabetes udvikler sig hos grisene, når de overspiser på samme måde som mennesker i den vestlige verden gør i stor stil i disse år.

 ”Der er brug for at finde biomarkører, der tidligt kan indikere fedmerelaterede sygdomme. Hvis man med en tidlig blodprøve kan forudsige, om en person er på vej til at få type-2 diabetes, som følge af sin fedme, vil det få stor værdi for planlægningen af diæt eller behandling,” siger Peter M. H. Heegaard, der er professor på DTU.

10 er blevet til 32

DTU modtog i 2018 ti grise fra CorVus Biomedical i Indiana, USA, som DTU har arbejdet tæt sammen med siden 2010. Grisene har nu formeret sig planmæssigt, så besætningen tæller 32, og det egentlige forskningsarbejde kan begynde at tage form.

Det er Center for Diagnostik DTU/European Ossabaw Facility, der opdrætter grisene, og som har gjort sig de første erfaringer. I den forbindelse inviterer centeret til symposium på DTU d. 5. april. Symposiet er gratis at deltage i, og indtil d. 1. april kan interesserede tilmelde sig via nedenstående link.

Tilmeld dig her

https://www.vet.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=20A7D111-D43F-41E0-9B6C-7CBFF0C7E7A4
21 AUGUST 2019