Foto: Lotte Krull

Ophør af forskningsbaseret myndighedsbetjening på veterinærområdet

onsdag 28 jun 17
|

Kontakt

Rasmus Larsen
Prorektor
Rektoratet
45 25 10 10
DTU ophører efter 2019 som leverandør af forskningsbaseret myndighedsbetjening på veterinærområdet.

Miljø- og Fødevareministeriet besluttede i 2016 at konkurrenceudsætte ministeriets delaftale med DTU på veterinærområdet.

Opgaven er hidtil blevet varetaget kompetent og til ministeriets tilfredshed af DTU Veterinærinstituttet. Opgavevaretagelsen har imidlertid siden 2007 påført DTU væsentlige årlige underskud, og blev konkurrenceudsat på uændrede økonomiske vilkår.

Miljø- og Fødevareministeriet har den 26. juni 2017 på baggrund af den gennemførte konkurrenceudsættelse meddelt DTU, at opgavevaretagelsen fra og med 2020 overgår til Københavns Universitet, som planlægger at løse opgaven med underleverancer fra Statens Seruminstitut.

"DTU havde gerne fortsat samarbejdet med Fødevarestyrelsen om det veterinære beredskab, hvorfor vi også bød ind på opgaven. DTU's løsning af opgaven forudsatte etablering af en unik national klassificeret laboratorie- og staldfacilitet. Det har imidlertid ikke været muligt indenfor de økonomiske rammer
Fødevarestyrelsen stiller til rådighed,” siger prorektor Rasmus Larsen.

"DTU havde gerne fortsat samarbejdet med Fødevare-styrelsen om det veterinære beredskab, hvorfor vi også bød ind på opgaven."
Rasmus Larsen, DTU's prorektor

I maj 2017 orienterede DTU Miljø- og Fødevareministeriet om, at DTU efter 2019 ikke ser sig i stand til på fagligt betryggende vis at løse opgaven, inden for de økonomiske rammer, som Miljø- og Fødevareministeriet stiller til rådighed. Dette skete med baggrund i en fordyrelse og deraf følgende byggestop for de unikke laboratorie- og staldfaciliteter i bygning 205A DTU’s bud var baseret på. Udfaldet af konkurrenceudsættelsen var derfor forventeligt.

DTU vil varetage opgaven til og med 2019, hvor DTU’s nuværende kontrakt med Miljø- og Fødevareministeriet udløber.

Relaterede Videoer  

Vis flere
http://www.vet.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=E1011BAA-CA94-4180-95F4-E5F46F0FB183
18 NOVEMBER 2017