Engflåt

Engflåten er en ny gæst i Danmark

tirsdag 07 nov 17
|
af Tom Nervil

Kontakt

Rene Bødker
Epidemiolog
DTU Veterinærinstituttet
35 88 63 66

Da DTU Veterinærinstituttet i februar modtog en guldsjakal, som fejlagtigt var blevet skudt i Thorsminde under en ræveregulering, gjorde professor i veterinær patologi Tim Kåre Jensen et uventet fund. Ikke alene var der nu bevis for, at guldsjakalen var migreret til Danmark, men den havde også taget små farlige passagerer med ind over grænsen. I pelsen på den døde dyr sad nemlig 21 flåter af en art, som ikke tidligere er set i Danmark.

”Det var en art, som havde jeg ikke set før. Den var tydeligvis forskellig fra de skovflåter, vi normalt ser herhjemme – altså Ixodes ricinus, idet de var større og havde en anden farve på bagkroppen – så jeg tog de flåter, som jeg umiddelbart kunne se i pelsen og lagde dem i en tæt beholder, indtil vi kunne finde ud af, hvad det var for nogle,” fortæller Tim Kåre Jensen.

Da professoren undersøgte guldsjakalen, var han flankeret af dyrlæge og ekspert i faldvildt Mariann Chriel, som ligeledes kunne se, at der var behov for at identificere de ukendte flåter.

Heldigvis er en af landets førende flåteksperter også ansat på DTU Veterinærinstituttet, så der var interessant nyt for René Bødker, der er epidemiolog i Afdeling for Diagnostik & Beredskab.

For René Bødker kom nyheden dog ikke helt som en overraskelse, for det var ventet, at den nye flåt på et tidspunkt ville komme hertil fra Mellemeuropa, hvor den normalt ses, men det havde været mere oplagt at finde den ”ombord” på en hund, der havde været udenlands. Flåteksperten kunne dermed drage en anden konklusion.

”Vi kan nu se, at ulve og sjakaler, der migrerer over enorme afstande i Europa, fører problemer med fra Østeuropa på kort tid. For flåterne bliver faktisk siddende på rovdyret, i dette tilfælde sjakalen, fra det forlader Tjekkiet, til det forvilder sig ind i Danmark. Det er en mekanisme, vi ikke har set før,” forklarer René Bødker.

Guldsjakal undersøgt på DTU Vet
Guldsjakalen blev undersøgt på DTU Veterinærinstituttet

Flåten bringer sygdom med sig
Seniorforsker Kirstine Klitgård Schou og laborant Anastasia Isbrand undersøgte flåterne ved hjælp af en PCR (Polymerase Chain Reaction) test, der kan screene for 40 forskellige europæiske bakterier og parasitter på en gang. Det viste sig nu, at flåterne, der er af arten Dermacentor reticulatus, husede den sygdomsfremkaldende bakterie Rickettsia raoultii i sig. Det er en bakterie, der kan gøre mennesker syge. Hvis man bliver bidt af en flåt, der er inficeret med bakterien, giver det forstyrrelser i lymfesystemet og sorte sår på størrelse med en femkrone, indtil huden afstødes og falder af.

Bakterien er allerede kendt på danske hospitaler, men primært fra mennesker, der har vandret i naturen i Afrika. Nu skal danske læger altså til at være opmærksomme på, at flåtbid kan stamme fra den nye art – engflåten. Den i Danmark hyppigt forekommende flåt, skovflåten, bærer sommetider bakterien Borrelia burgdorferi, men den type antibiotika, man giver mod borrelia, virker ikke mod Rickettsia raoultii. Det er en intercellulær bakterie, der kræver en anden type antibiotika. Dermed får vi en ny situation.

”Hvis det bliver en sygdom, som slår sig ned i Danmark, så får vi for det første flåter på steder, hvor vi ikke er vant til at have dem, fordi de lever på mere lysåbne områder. For det andet får vi infektioner, som vi heller ikke er vant til, og vi kan ikke behandle dem med en standardbehandling for borrelia,” siger René Bødker.

I fremtiden vil lægerne være nødt til at først at overveje, om det er Borrelia eller Rickettsia, patienterne skal behandles for. Det kan godt behandles, men de bliver de nødt til at teste for det. Det oplever man andre steder i Europa.

»Denne type flåter og sygdomme har sikkert været indført i Danmark tidligere, men miljøet har gjort, at de ikke rigtig har kunnet etablere sig. Men nu ser vi i Holland og England, at flåterne kommer ind og etablerer sig. I Østeuropa er det en flåtinfektion, som mennesker ofte bliver syge af,« siger René Bødker.

Skærpet overvågning
Engflåten breder sig i disse år hastigt i hele Europa. Da engflåten kom til Holland for et par år siden, spredte den sig, og har nu slået sig permanent ned i landet. I Østrig fandt man for to år siden de første flåter inficeret med Rickettsia-bakterien.

”Flåten står på top fem-listen over de sygdomme og nye blodsugende smittespredere, vi bekymrer os for, og som vi holder øje med. Vi vidste godt, at der var risiko for, at både flåten og bakterien var på vej, siger René Bødker.

Fundet viser, at Danmark er nødt til beredskabsmæssigt at indtænke rovdyr, der vandrer over lange afstande på kort tid i Europa, i risikovurderingen af sygdomme. Fødevarestyrelsen bad allerede for to år siden DTU Veterinærinstituttet om at overvåge den nye flåt.

”Generelt er det nu vigtigt, at alle og især landets dyrlæger, jægere og andre med stor kontakt til husdyr og vildt er opmærksomme på denne nye flåtart, så vi opdager den, hvis den begynder at etablere sig i Danmark,« siger René Bødker.

Forskningsresultatet er publiceret i tidskriftet Emerging Infectious Diseases.

Engflåt_lille
Engflåten (dermacentor reticulatus) er for første gang
blevet opdaget i dansk natur (Foto: DTU)

 

http://www.vet.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=DEB6B6AD-0087-4B4C-8E7E-B128F6343A49
18 NOVEMBER 2017