Life Science & Bioengineering Building

Mere samling på tropperne

fredag 26 maj 17
|
af Tom Nervil
Afdeling for Diagnostik og Beredskab flytter sammen med resten af DTU Veterinærinstituttet på Lyngby Campus. Pr. 1. juni har afdelingen også officielt adresse der.

Der er i dag knap 120 personer tilknyttet DTU Veterinærinstituttets Afdeling for Diagnostik og Beredskab. Fra 1. juni bliver de sidste medarbejdere fra Frederiksberg samlet med deres kollegaer, hvoraf størstedelen allerede er rykket til Lyngby Campus og DTU´s største bygningskompleks med 42.000 nybyggede eller renoverede kvadratmeter.

Det nye bygningskompleks huser en væsentlig del af DTU’s life science- og bioengineering-aktiviteter og skaber rammen om et unikt fagligt miljø. Byggeriet omfatter bl.a. laboratorier, kontorarealer, møderum, undervisningsfaciliteter samt kantine og cafeområder, der kommer til at udgøre et socialt samlingspunkt for denne del af DTU Lyngby Campus. Der er med andre ord tale om topmoderne faciliteter for basal- og anvendelsesorienteret forskning, hvor målet er at udvikle effektive overvågningssystemer, vacciner og diagnostik.

Sektionsstuen bevares
Faciliteterne på Bülowsvej på Frederiksberg vil dog ikke helt blive afhændet, idet sektionsstuen og sikkerhedslaboratoriet først flyttes til Lyngby, når endnu en laboratoriebygning står færdig. En lille gruppe medarbejdere til derfor fra tid til anden kunne findes på Frederiksberg. Alle telefoniske kontakter skal igennem Lyngby. Der vil kun være intern kontakt til Frederiksberg.

Post-, prøve- og varemodtagelse
Al post, uden undtagelse, skal fremover sendes til Lyngby på følgende adresse:  

DTU Veterinærinstituttet
Henrik Dams Allé
Bygning 205B
2800 Kgs. Lyngby

Post modtagelsen har åbent dagligt kl. 7.45 - 16.00. 

OBS! Forsendelse direkte til Lindholm er ikke omfattet af denne ændring.

Kontakt
DTU Veterinærinstituttets telefonnumre er uændrede. Den hurtigste og mest direkte kontakt er at benytte telefonnumre angivet nedenfor. Telefonerne er bemandet i åbningstiden, og der kan omstilles til relevante rådgivere. 

Laboratoriediagnostik, som stilles til rådighed for dyrlæger - 
Lyngby - tlf. 35 88 62 50
Blodprøver og andre indsendelser (inkl. pelsdyr og vildt)

Lyngby (fisk) - tlf. 25 52 05 80
Det anbefales, at alle indsendelser vedr. foretages efter aftale med faggruppens dyrlæger.  

Bluetongue, mund- og klovesyge/SDV, Rabies, Serologi, Svinepest/BVD
Lindholm - tlf. 35 88 78 37

Henvendelser vedrørende konkrete laboratoriesvar kan også ske til den sagsansvarlige på laboratoriesvaret. Her er anført navn, telefonnummer og e-mail. Hvis den sagsansvarlige ikke træffes straks anbefales ovenstående telefonnumre.