Døde fugle døgnet rundt

fredag 24 feb 17

Kontakt

Elisabeth Holm
Dyrlæge
DTU Veterinærinstituttet
35 88 62 66

Kontakt

Lars Erik Larsen
Professor
DTU Veterinærinstituttet
35 88 62 74

Fakta

Det veterinære beredskab består af fire videnskabelige medarbejdere i laboratoriet, to dyrlæger og 10 laboranter. De har på skift vagt døgnet rundt; altid klar til at undersøge dyr, der kan være smittet med alvorlige sygdomme.

Siden november 2016 er flere end 60 tilfælde af fugleinfluenza fundet i Danmark. På DTU Veterinærinstituttet obduceres og analyseres døde fugle for smitte under strenge sikkerhedsforanstaltninger.

Det er lige før, jeg opgiver besøget, inden det overhovedet er begyndt, for i receptionen på Bülowsvej 27 skal jeg skrive under på, at jeg ikke vil være i kontakt med klovdyr, fjerkræ eller pelsdyr de næste 48 timer. Men så ser jeg heldigvis i en fodnote, at hund og kat i dette tilfælde ikke er at regne for pelsdyr. Den såkaldte ’smitteerklæring’ er første skridt på vejen op i de klassificerede laboratorier, som er en vigtig del af Danmarks beredskab mod fugleinfluenza.

Plastikkittel og hele tre par tynde, blå overtrækssko er adgangsbilletten til obduktionsrummet, hvor dyrlæge Elisabeth Holm venter os med en død musvåge. Det første, jeg bemærker, er en frygtelig kvalm lugt. Er det død eller blod? Det kan Elisabeth faktisk ikke svare på; hun har for længst vænnet sig til lugten.

Musvågen har ligget i fryseren fra før, man konstaterede fugleinfluenza i Danmark, så der er ikke nogen fare for, at den har haft sygdommen, kan hun berolige os med. Ellers skulle obduktionen også være foregået i det sikrede klasse 3-laboratorium, som vi kun lige får lov at kigge ind i.

Men vi er kommet for at se, hvordan beredskabet fungerer, så Elisabeth tager hele sikkerhedsudstyret på: gummistøvler og en heldækkende dragt med hætte og indbyggede handsker, hvorover hun yderligere trækker blå engangshandsker og ærmeskånere. Og indtrykket af astronaut på vej til månen fuldendes af et ’ventileret åndedrætsværn’, en hovedbeklædning med visir og støvsugerslange, der sender luft ind i masken gennem et filter på ryggen.

Udsat for vold

Der er noget operationsstue over hele scenen. Elisabeth beder om svaberen og får en stor vatpind af den assisterende laborant. Så stikker hun svaberen ind i kloakken - fagtermen for fuglens endetarm - og sætter den hurtigt ned i et prøverør med en væske, som laboranten holder frem.

Derefter skal fuglen bades i desinfektionsvæske.

”Vi bruger litervis af Virkon S,” fortæller Elisabeth, mens hun langsomt drejer fuglekroppen rundt i væsken og gnider fjerdragten. Hovedet holdes omhyggeligt oven vande, for det er vigtigt, at der ikke kommer noget desinfektionsvæske ind i luftrøret, hvor den næste prøve skal tages. Elisabeth griber en saks, åbner fuglens næb og klipper kæben over, så hun kan komme godt ned i halsen og tage endnu en svaberprøve. Der er en del blod, konstaterer hun, og laboranten noterer.

Nu er prøvematerialet sikret, og Elisabeth kan begynde obduktionen af musvågen, der ligger vingeskudt i stålbakken med sine hvidsprængte øjne. De har nu ikke noget med sygdom at gøre, men kommer af turen i fryseren, forsikrer hun.

”Fuglen er blodig, den har været udsat for ydre vold og har en brækket vinge,” rapporterer Elisabeth og vrikker lidt med vingen. Da hun lukker fuglen helt op, kan hun se, at den simpelthen er død af et skud. Men hov, er rovfugle ikke fredede? Jo, men i Karup Lufthavn, hvor musvågen blev fundet, må man godt skyde dem - af hensyn til sikkerheden.

Død midt i måltidet

Der er som ventet ikke nogen tegn på fugleinfluenza. Sygdommen giver typisk voldsomme blødninger på hjertesækken og andre organer, men her kommer blodet tydeligvis fra skuddet. Fuglen er også ved godt huld, konstaterer Elisabeth. Den var faktisk netop i gang med at fortære en tudse, da den blev skudt, ser hun, da hun kommer lidt længere ned i spiserøret. Fugle med influenza kan ellers sagtens være i god stand, for de dør meget hurtigt, efter de har fået sygdommen, og når ikke at skrante og ’magre af’, som hun udtrykker det.

Undersøgelsen er færdig, laboranten mangler bare at udfylde sidste punkt i skemaet.

”Det er en hun,” lyder det uden tøven fra Elisabeth, som allerede er gået længere med obduktionen, end hun normalt ville gøre. Det gælder bare om at udtage prøverne og lave en simpel vurdering af fuglens tilstand. Typisk vil der også være en hel stribe fugle, som skal undersøges, og så er det bare med hurtigt, men med rolige bevægelser, så eventuel smitte ikke spredes, at pakke fuglen grundigt ind i plastik, tage overtrækshandsker og skåneærmer af og lægge det hele ned i en spand, som forsegles og derefter kan sendes til forbrænding.

Alt i laboratoriet desinficeres med Virkon S, instrumenterne ryger i autoklaven, Elisabeth tager et nyt sæt handsker og skåneærmer på. Og så er hun klar til næste døde billede.

Rundrejse til laboratorierne

Imens starter prøverøret en længere rejse rundt i husets laboratorier, efter at være blevet sprayet med Virkon S og pakket ind i flere desinficerede plastikposer. Første station er endnu et klasse 3-laboratorium med adgangskontrol og påbudt dragt, træsko, briller og maske. Her kommer prøverne over i en anden væske, som inaktiverer virus, så det ikke er smittefarligt mere.

Derefter centrifugeres arvematerialet så at sige ud af prøven i en robot. Det rene RNA blandes med forskellige reagenser, og til sidst kommer blandingerne ind i PCR-maskinen, som analyserer og leverer det endelige svar: Negativ eller positiv. Det er let at aflæse på den tilknyttede computerskærm.

Resultatet rapporteres til Fødevarestyrelsen, som herefter vurderer situationen og f.eks. beslutter, om landets høns og andre opdrætsfugle fortsat skal holdes under tag.
48 timer - så lang tid har DTU Veterinærinstituttet til at undersøge hver fugl, der landes i gården på Bülowsvej af specialtrænede folk fra Beredskabsstyrelsen. I bedste fald tager det ikke mere end et døgn; men der kan jo ske noget uforudset med udstyr og analyser.

Elisabeth er kommet ud af rumdragten. Netop denne formiddag blev der ikke afleveret nogen fugle, som skulle undersøges i en fart. Jeg spørger lidt naivt, hvordan det er at stå med alle de døde dyr og farlige sygdomme.

Og hun svarer begejstret:

”Jeg synes, det er enormt spændende. Men mange ville nok ikke bryde sig om det - man skal i hvert fald kunne tåle at se maddiker.”

Relaterede Videoer  

Vis flere