Kristian Møller

Kristian Møller er ny institutdirektør på DTU Veterinærinstituttet

torsdag 09 nov 17
|
af Tom Nervil

DTU Veterinærinstituttet har fået ny institutdirektør. 

Det er den nu tidligere viceinstitutdirektør Kristian Møller, der overtager stillingen efter Niels Tækker Foged, der valgte at trække sig, da det i september blev bekendtgjort, at DTU´s direktion ikke vurderer, at der er grundlag for en selvstændig veterinærfaglig enhed på DTU efter bortfaldet af det veterinære beredskab.

DTU Veterinærinstituttet fortsætter som en organisatorisk enhed på DTU, så længe DTU varetager det veterinære beredskab for Fødevarestyrelsen. Kristian Møller er konstitueret institutdirektør i denne overgangsperiode.

Kristian Møller er ikke uvant med opgaven, idet han var institutdirektør på DTU Veterinærinstituttet, indtil Niels Tækker Foged overtog stillingen 1. august 2015.

http://www.vet.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=9D47BE41-C2DA-4DA9-90E6-8733D03C2FCE
18 NOVEMBER 2017