Havbrug

Brug af quinoloner i havbrug advarsel ude af proportioner

fredag 09 jun 17
|

Kontakt

Niels Jørgen Olesen
Professor
DTU Veterinærinstituttet
35 88 68 31

Kontakt

Inger Dalsgaard
Lektor
DTU Veterinærinstituttet
35 88 68 78

Kontakt

Lone Madsen
Seniorforsker
DTU Veterinærinstituttet
35 88 68 26
DEBAT - KOMMENTAR: Professor Niels Jørgen Olesen, lektor Inger Dalsgaard og seniorforsker Lone Madsen, DTU Veterinærinstituttet, skriver:

Så lykkedes det endnu engang at få kaffen galt i halsen ved at høre DR morgenradio og diskussionen om resistente bakterier. Denne gang var det havbrugene, der stod for tur. Deres brug af quinoloner (oxolinsyre) skulle udgøre et alvorligt miljømæssigt og humant sundhedsproblem.

Faktum er, at flere danske havbrug rigtig nok har været nødsaget til at behandle med antibiotika på trods af, at så godt som alle fisk er vaccinerede mod de mest forekommende bakterielle sygdomme (furunkulose og vibriose). To typer antibiotika er godkendt til behandling af fisk i havbrug: Oxolinsyre og kombinationen af sulfadiazin og trimethoprim.

Fra 2006 til 2016 blev der i gennemsnit brugt 482 kg oxolinsyre om året på danske havbrug, svarende til 32 % af totalforbruget i akvakultur. I 2016 var forbruget 234 kg. Quinolonet oxolinsyre er 2-4 gange mindre potent end fluorquinolon, der anvendes humant og veterinært – derfor kan man ikke umiddelbart sammenligne forbrug af quinolon og fluorquinolon i vægt.

DTU Veterinærinstituttet modtager og undersøger prøver fra fisk i havbrug, og det er korrekt at vi en gang i mellem finder resistens mod oxolinsyre i fiskesygdomsfremkaldende bakterier. En overvågning på havbrug blev foretaget over sommeren 2006, hvor der i én af 81 bakterieisolater fra regnbueørreder fandtes oxolinsyreresistens i etVibrio anguillarum isolat (Karl Pedersen et al. 2008). I en rapport fra 2014 (Inger Dalsgaard 2014) blev resistensmønstret på 417 vibrio isolater, indsamlet over en 30-årig periode, undersøgt for oxolinsyreresistens med fund af 27 (eller 6,5 %) resistente vibrio bakterier med en jævn fordeling over årene. I en tilsvarende undersøgelse af 574 furunkulose bakterier (Aeromonas salmonicida) fandtes 1,2% at være resistente over for oxolinsyre.

En undersøgelse fra 2003 (Lars-Flemming Pedersen 2004) viste, at mellem 5 og 30 % af bakteriefloraen i sediment er naturligt resistent over for quinoloner, og at der ikke var forskel i resistensmønstre under eller 300 m fra havbrug. Desuden fandtes spor af quinoloner i sediment både under og langt fra havbrug, uanset at disse i to år ikke havde anvendt oxolinsyre. Årsagen kan være naturlige mikrobielt producerede quinoloner, opblanding fra sediment eller stamme fra udledning fra kloak eller landbrug.

Der forekommer resistens mod quinoloner både naturligt og som følge af behandling – og veterinær anvendelse af quinoloner bør diskuteres. Men i lyset af, at flere human patogene bakterier i befolkningen allerede er resistente (6-12% E. coli og Klebsiella spp. er resistente) (pro.medicin) udgør behandling på tre nye havbrug i Kattegat en forsvindende lille risiko – og at advare befolkningen om, at der kan være sundhedsmæssige risici som følge af behandling, er helt ude af proportioner.

Der er i årevis arbejdet på at forbedre de eksisterende vacciner, så behandling kan begrænses eller helt undgås i lighed med lakseproduktionen i Norge. Årsagen til den begrænsede effekt af Aeromonas salmonicida vaccinerne i Danmark er primært, at de er udviklede til den store lakseindustri. Dvs. med anvendelse af andre bakteriestammer samt til lavere temperaturforhold, hvor vandtemperaturen i varme danske somre fremmer bakterievækst og hæmmer regnbueørreders immunsystem. DTU Veterinærinstituttet deltager i flere projekter til forbedring af vacciner i havbrug med anvendelse af danske sygdomsfremkaldende stammer fra regnbueørreder.

Referencer

  • Pedersen et al. 2008. Surveillance of health status on eight marine rainbow trout, Oncorhynchus mykiss (Walbaum), farms in Denmark in 2006. Journal of Fish Diseases 2008, 31, 659–667
  • I. Dalsgaard 2014. Antibiotikaresistens hos bakterier i dansk fiskeopdræt. DTU Veterinærinstituttet, marts 2014
  • Lars-Flemming Pedersen et al. 2004. Undersøgelse af biologiske halveringstider, sedimentation og omdannelse af hjælpestoffer og medicin i dam- og havbrug, samt parameterfastsættelse og verifikation af udviklet dambrugsmodel. DFU-rapport nr. 135-04
http://www.vet.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=52696986-93AC-4065-88F8-94C0F01DC289&utm_device=web&utm_source=RelatedNews&utm_campaign=Faelles-meddelelse-Veterinaerinstituttet-Laboratorium-Svinesygdomme
20 JANUAR 2018