Sine R. Hadrup modtager Juniorforskerprisen 2015

10 millioner kr. til banebrydende skleroseforskning på DTU Veterinærinstituttet

fredag 06 nov 15
|
af Anette-Bill-Jessen

Kontakt

Sine Reker Hadrup
Lektor
DTU Veterinærinstituttet
35 88 62 90

Lundbeckfondens fellowship-program

Med fellowship-programmet støtter Lundbeckfonden talentfulde forskere og deres mulighed for at forske målrettet og koncentreret i fem år. Hver fellow modtager en forskningsbevilling på 10 millioner kroner. Bevillingerne går til yngre forskere, der har erhvervet en ph.d.-grad inden for de sidste 5-7 år og som er kvalificerede til at etablere eller videreføre egne forskningsgrupper inden for sundhedsvidenskab. Se mere på deres hjemmeside.

 

 

Med et Lundbeckfond Fellowship på 10 millioner kr. i hånden, kan lektor Sine Reker Hadrup fra DTU Veterinærinstituttet, over de næste fem år, kortlægge hvad der får immunforsvaret til at angribe rask væv i kroppen.

Immunforsvaret bekæmper normalt infektioner, men ind i mellem angriber det pludselig kroppens egne raske celler. Det er tilfældet i autoimmune sygdomme som multipel sklerose og leddegigt.

”Vi ved meget lidt om, hvorfor immunforsvaret angriber raske celler. Jeg har derfor udviklet en ny teknologi, som kan identificere præcis, hvad det er, immunforsvaret reagerer på,” fortæller Sine Reker Hadrup.

Teknologi til at finde nål i høstak

Alle celler i kroppen viser et lille stykke protein på deres yderside. Det lille protein fortæller, hvad der foregår inden i cellen, og om den fungerer normalt. Særlige celler i immunforsvaret, kaldet T-celler, patruljerer rundt i kroppen og overvåger cellerne ved at kigge på dette lille stykke protein. I autoimmune sygdomme viser nogle af kroppens raske celler pludselig et stykke protein, der provokerer T-cellerne til at gå til angreb. Sine Reker Hadrup vil derfor gerne kunne identificere, hvilke små proteiner der har den effekt.

”Celler kan fremvise over 10.000 forskellige små protein-stykker, som immunforsvaret potentielt kan genkende. Så det er noget af en udfordring at identificere de ganske få, der giver en autoimmun reaktion”, forklarer Sine Reker Hadrup.

Med de nuværende metoder kan man søge efter 40 protein-stykker ad gangen i en prøve. Det er med andre ord en tidskrævende proces, der kræver store mængder prøvemateriale for at komme til bunds i sagen.

DNA-stregkoder som id-kort

Sine Reker Hadrup har derfor udviklet en ny teknik, der kan identificere de protein-stykker, immunforsvaret reagerer negativt på. Hun vil syntetisere alle 10.000 små protein-stykker og sætte dem sammen med det overflademolekyle, som cellerne bruger til at vise de små protein-stykker frem med. Ved at koble de to kan hun få immunforsvarets T-celler til at genkende proteinstykkerne.

For at kunne identificere, hvilke protein-stykker immunforsvaret reagerer på, bliver hvert enkelt protein-stykke mærket med et DNA-tag. Tagget fungerer som en stregkode, der identificerer hver enkelt protein-bid. På den måde kan Sine Reker Hadrup på én gang tilsætte alle 10.000 protein-komplekser til én enkelt blod- eller rygmarvsvæskeprøve fra en patient.

”T-cellerne, som findes i patientens prøve, vil binde sig til de samme små protein-stykker, som de gør i vævet. Når vi så bagefter hiver de protein-stykker ud, der er bundet til T-celler, kan vi ved hjælp af dna-stregkoden identificere, hvilke der får immunforsvaret til at reagere,” fortæller forklarer Sine Reker Hadrup.

Nye muligheder for behandling

Gennem forskningspartnere i Bruxelles, München og på Rigshospitalet, der er ledende indenfor leddegigt og multipel sklerose, får Sine Reker Hadrup adgang til prøver fra patienter, hvor hun kan søge efter de interessante protein-stykker, som sætter gang i en autoimmun reaktion.
 
”Når vi identificerer hvad immunforsvaret reagerer på, finder vi også nye steder, hvor vi kan sætte ind med behandling. Så kan vi fx gå målrettet efter at undertrykke de specifikke T-celler, der angriber vævet. Hvis vi desuden tidligt kan finde sygdomsrelaterede T-celler hos folk med høj risiko for at udvikle leddegigt eller multipel sklerose kan vi måske gribe ind, inden sygdommen for alvor bryder ud,” siger Sine Reker Hadrup.

Sine R. Hadrup modtog tidligere i år Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris for sin epokegørende forskning inden for immunterapi.