Havørn

Fund af højpatogen fugleinfluenza

fredag 09 mar 18
|

Kontakt

Charlotte Kristiane Hjulsager
Seniorrådgiver
DTU Veterinærinstituttet
35 88 66 26

Kontakt

Lars Erik Larsen
Professor
DTU Veterinærinstituttet
35 88 62 74

DTU Veterinærinstituttet har påvist højpatogen fugleinfluenzavirus i en havørn, der blev fundet død den 13. februar 2018 i en skov på Sydvestsjælland.

Foreløbige genetiske analyser af det nye H5N6 virus viser, at det er nært beslægtet med de højpatogene H5N6 virus, der er påvist i vilde fugle i Europa denne vinter. Virus er også beslægtet med de højpatogene H5N8 virus, der blev fundet i vilde fugle over hele landet i vinteren 2016/2017, om end det har fået udskiftet det gen, der bestemmer N-typen, med et N6-gen, der formodentlig stammer fra et lavpatogent europæisk fugleinfluenzavirus.

Der er ikke rapporteret om smitte til mennesker med den pågældende variant af H5N6 virus, men det kan være meget sygdomsfremkaldende i vilde fugle og fjerkræ. 

Følg med i den aktuelle situation på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

http://www.vet.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=2106C2CE-1788-4F4B-AFF9-6A36174B9628
25 JUNI 2018