Kristoffer Laumann kan bryste sig af at være den første, der har afsluttet den nye kandidatuddannelse i Farmateknologi, som er ledet af DTU Veterinærinstituttet og foregår i tæt samarbejde med erhvervet. Han vil gerne være med til at udvikle medicin, der kan redde liv, fordi hans eget liv engang afhang af antibiotika.
Siden Kristoffer Laumann som 17-årig fik en slem lungebetændelsehar har han vidst, at det var lægemiddelindustrien, han skulle arbejde i.
”Jeg kunne jo være død, men på grund af antibiotika overlevede jeg. Det er da tankevækkende, at et simpelt, billigt lægemiddel kan betyde forskellen mellem liv og død. Derfor vil jeg gerne bidrage til at udvikle lægemidler.”
Kristoffer Laumann læste derfor til diplomingeniør i kemi og bioteknologi på DTU og begyndte efter uddannelsen så småt at søge nogle jobs. Men studierne og forskningen trak stadig i ham. Derfor begyndte han på den to-årige kandidat Farmateknologi, som dengang var helt nyoprettet.
”Jeg var simpelthen for nysgerrig på hele lægeudviklingsprocessen, og så faldt jeg over Farmateknologi, som var den helt rigtige uddannelse for mig.”
Helt ny profil
Og nu har Kristoffer netop forsvaret sit speciale, som den allerførste fra det første hold på uddannelsen. Han håber, at arbejdsgiverne vil tage godt imod ham og studiekammeraterne, selvom de endnu er en ukendt ’race’ i branchen.
”Jobmæssigt er man lidt en pioner, for der er jo ingen andre, som man kan referere til. Men jeg håber da på, at det vækker arbejdsgivernes nysgerrighed at se en helt ny og ukendt titel,” siger han.
Kristoffer skrev sit speciale hos medicinalvirksomheden Lundbeck, hvor han forskede i Parkinsons sygdom. Han var involveret i de helt tidlige trin i en lægemiddeludviklingsproces og dyrkede humane celler for at se på det såkaldte alfa-synuclein. Alfa-synuclein er et protein, der fejlfolder sig i cellerne på Parkinson-patienter. De fejlfoldede proteiner klumper sig sammen, og det ødelægger nervecellerne.
Opgaven var således at se, om bestemte nanopartikler kunne opløse klumperne af fejlfoldet alfa-synuclein i de humane celler i en cellekultur. Hvis det kan lade sig gøre, er grundstenen nemlig lagt for på sigt at kunne udvikle et lægemiddel, som kan sætte sygdommen i bakgear.
”Det var rigtig spændende at forske i humane celler og lære at dyrke dem. Det var noget, jeg aldrig havde gjort før,” siger han.
Kristoffer fortæller, at han også lærte meget af at arbejde sammen med sine medstuderende i grupper på studiet, fordi de har forskellige baggrunde.
”Vi lærte lige så meget ved at arbejde sammen med hinanden, som vi lærte på kurserne. Nogle er stærke kemikere, statistikere eller stærke i bioteknologi, og derfor kan man trække på hinandens kompetencer,” siger han.
Farmateknologi
Kandidatuddannelsen Farmateknologi er udviklet i samarbejde med industrien og er opbygget af en række faste kurser, som sikrer, at alle får snuset til de forskellige dele af lægemiddeludviklingen.
Man skal for eksempel igennem kurser i lægemiddeludviklingsprocessen, cellebiologi og sygdom, quality by design, assay-teknologi, drug delivery samt et projektbaseret kursusforløb, der afspejler hvordan man arbejder i teams i lægemiddelindustruen. Som valgfrie kurser kan man eksempelvis vælge oprensningsteknikker, immunologi og vaccineudvikling, kemo- og bioinformatik, samt patentering og værdiskabelse.
Læs mere om Farmateknologi her. Og læs en artikel om Farmateknologi fra DTU Avisen her.
Kontakt
Peter M. H. Heegaard, professor ved DTU Veterinærinstituttet og studieleder for Farmateknologi, tlf. 3588 6241 og e-mail
Anne Lykke, kommunikationsmedarbejder ved DTU Veterinærinstituttet, tlf. 3588 6635 og e-mail