Der er ikke som frygtet større risiko for, at der bliver blandet nye farlige influenzatyper i grise end i mennesker og kyllinger. Det viser nye studier ved DTU Veterinærinstituttet.
Er der virkelig så stor risiko for, at den næste farlige influenzatype kommer fra verdens mange grise? Nej, viser ny forskning fra DTU Veterinærinstituttet.
Nye undersøgelser peger nemlig på, at der ikke er større risiko for at grise får fugleinfluenza end mennesker. Grise har nemlig ikke - som ellers antaget - bindingssteder for fugleinfluenzavirus øverst i luftvejene.
"Grisen kan altså ikke anses som en større trussel end for eksempel mennesker og kyllinger, når det handler om at producere nye og eventuelt farlige influenzavirustyper," siger Ramona Trebbien, der er post.doc ved DTU Veterinærinstituttet.
Kun bindinger dybt i lungerne
Hun har i forbindelse med et ph.d.-studie ved DTU Veterinærinstituttet detaljeret undersøgt fordelingen af bindingssteder for henholdsvis svineinfluenza og fugleinfluenzavirus i grisens luftveje.
Bindingsstederne for fugleinfluenzavirus sad dybt i lungerne, mens de for svineinfluenzavirus hovedsagligt sad i de øvre dele af luftevejene. Ligesom hos mennesker.
"Fordelingen af bindingsstederne for influenzavirus betyder, at grisen sandsynligvis ikke så nemt kan blive inficeret med en fugleinfluenzavirus, da virussen ikke kan binde til noget, når den umiddelbart kommer ind i luftvejene. Dermed er der også mindre risiko for, at de forskellige virus bliver blandet her," forklarer Ramona Trebbien.
Grisens rolle i forhold til influenzavirus er dog meget kompleks, påpeger hun. Grisen kan nemlig for eksempel nemmere komme i kontakt med fugleinfluenza fra døde fugle sammenlignet med mennesker. Især i den tredje verden lever svin og fjerkræ tæt sammen og udgør på den måde en risiko for at sprede sygdom mellem dyrearter.
Studiet er udført i et samarbejde mellem DTU Veterinærinstituttet og Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, og blev økonomisk støttet af Videncenter for Svineproduktion.
Resultaterne er publiceret i Virology Journal og den videnskabelige artikel kan ses her.
Kontakt
Ramona Trebbien, post.doc ved DTU Veterinærinstituttet, telefon 3588 6126 og e-mail
Mette Buck Jensen, kommunikationsansvarlig ved DTU Veterinærinstituttet, tlf. 3588 6212, mobil 2365 2899 og e-mail