Ny undersøgelse fra DTU Veterinærinstituttet har fundet trækfugle i Danmark, der har været udsat for West Nile virus. Den eksotiske sygdom, der kan smitte til mennesker, spreder sig i Europa og kan også ramme Danmark.
DTU Veterinærinstituttet har gennemført den første nationale undersøgelse for West Nile virus (WNV) hos fugle og heste i Danmark.
WNV, der overføres med myg og også kan ramme mennesker, har de seneste år etableret sig i Europa, og der er derfor øget risiko for, at det også kommer til Danmark.
I den danske undersøgelse blev der testet prøver fra 136 heste, 445 udegående fjerkræ, 100 trækfugle og 77 vilde døde fugle.
Der blev ikke fundet WNV i nogle af dyrene, men der blev fundet antistoffer mod WNV i tre trækfugle (4,8 %), der kommer fra steder, hvor infektion med WNV er udbredt. Antistofferne blev påvist i en rødstjert, som overvintrer i Vestafrika, i en havesanger samt i en rødrygget tornskade, som begge overvintrer i det centrale eller sydlige Afrika.
Immunforsvaret producerer antistofferne, når kroppen bliver inficeret med WNV, så resultaterne afspejler, at fuglene har været eksponeret for WNV, men de behøver ikke længere være smitsomme.
”Med forbehold for det relativt lave antal prøver antyder analyseresultaterne, at der i øjeblikket ikke er WNV til stede i de udvalgte dyrearter i Danmark. Men det er blevet klart, at en række trækfugle, der opholder sig i eller passerer gennem Danmark, har været udsat for WNV, så der er risiko for, at de også kan tage det med til Danmark,” siger Charlotta Polacek, der er seniorforsker ved DTU Veterinærinstituttet.
I laboratoriet udtager laborant Tina Rasmussen hjernevæv fra indsendte døde vilde fugle
til undersøgelse for West Nile virus ved RT-PCR. Foto: DTU Veterinærinstituttet
Spredt sig til Europa
Indtil for ca. 20 år siden blev WNV hovedsageligt fundet i Asien og Afrika. I Europa forekom WNV tidligere kun som afgrænsede, sporadiske udbrud i for eksempel Frankrig og Ungarn, men i løbet af de sidste ti år er WNV blevet påvist i flere europæiske lande som Frankrig, Portugal, Ungarn, Østrig, Italien og Grækenland.
”Gentagne humane tilfælde, døde fugle og antistofpositive heste viser, at WNV har etableret sig i Europa. Og der er risiko for, at sygdommen kan blive bragt til Danmark med både myg og fugle,” siger Charlotta Polacek.
I 1999 blev det første tilfælde af infektion med WNV identificeret i det østlige USA, hvorfra det inden for nogle få år spredtes til vestkysten, og WNV findes i dag over hele det amerikanske kontinent.
Kan give meningitis
Fugle, der er ramt af WNV, får problemer med balancen og med at flyve, og mange dør af infektionen. Heste udvikler blandt andet koordineringsproblemer og rystelser i omkring 30 % af tilfældene.
WNV er nært beslægtet med dengue virus, gul feber virus og japansk encephalitisvirus.
De fleste humane infektioner med West Nile virus er uden symptomer, men cirka 20 % udvikler West Nile feber med influenzalignende symptomer som feber, ledsmerter og hovedpine. Hos få udvikler det sig mere alvorligt til f.eks. meningitis, hvilket kan være fatalt.
Har man været på ferie i områder med WNV får man en måneds karantæne fra at være bloddonor i Danmark.
Ringmærkere har taget blodprøver
Der er blevet undersøgt 79 blodprøver fra 17 forskellige spurvefuglearter, der trækker til eller gennem Danmark fra områder i Sydeuropa og Afrika, hvor WNV forekommer endemisk. Flest prøver (65 %) er udtaget fra rødstjert, tornsanger, gulbug og broget fluesnapper, som alle overvintrer syd for Sahara.
Blodprøverne er blevet udtaget af ringmærkere fra Ringmærkningscentralen på Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.
En hest blev også fundet positiv for antistoffer, men den er importeret fra USA, så den har sandsynligvis udviklet antistoffer mod WNV der, enten ved direkte eksponering for virus eller ved vaccination.
Arbejdet fortsætter i 2012
Den nationale undersøgelse for WNV i 2011 var finansieret af Fødevarestyrelsen.
Der er i 2012 planlagt en opfølgning af dette studie, som vil give yderligere information om status i Danmark. Også dette studie sker som et samarbejde mellem DTU Veterinærinstituttet, Fødevarestyrelsen og Ringmærkningscentralen på Københavns Universitet.
Kontakt
Charlotta Polacek, seniorforsker ved DTU Veterinærinstituttet, tlf. 3588 7881 og e-mail
Mette Buck Jensen, kommunikationsansvarlig ved DTU Veterinærinstituttet, tlf. 3588 6316, mobil 2365 2899 og e-mail