Forskere ved DTU Veterinærinstituttet har opfundet en ny metode, der hurtigere og mere nøjagtigt kan fortælle, præcis hvilken bakterie en patient eller et dyr er inficeret med. Det kan hurtigere føre til den rette behandling og opsporing af smittekilden.
En ny teknik med mikropartikler gør det muligt at analysere for flere forskellige sygdomsfremkaldende bakterier i samme prøve på en gang. På den måde kan man hurtigere og med større følsomhed få svar på, for eksempel hvilken type Salmonella en patient er inficeret med.
Optimalt vil man have analysesvaret allerede samme dag, og det kan hurtigere føre til opsporing af kilden og ikke mindst den rette behandling af patienterne eller husdyrene. Dermed kan man eksempelvis sikre, at der behandles med den rette antibiotika i første hug - og således få skåret ned på antibiotikaforbruget og mindske udviklingen af resistens.
Det er forskere ved DTU Veterinærinstituttet, der har kombineret kemiens og biologiens verden og udviklet en ny metode til kemisk binding af antigener til mikropartikler. En metode, som de har søgt patent på.
”Fremtiden ligger i hurtig differentiel diagnostik, og det vil der være stor mulighed for ved anvendelse af denne metode,” siger Ulla Riber, der er seniorforsker i immunologi ved DTU Veterinærinstituttet.
Antigener afslører antistoffer
Forskerne bruger små fluorescerende polymerkugler – mikropartikler, som tilsættes den prøve, der skal undersøges.
For eksempel kan blodprøver testes for forskellige antistoffer, som immunforsvaret producerer mod bestemte sygdomsfremkaldende bakterier. Hver mikropartikel er så dækket med antigen fra en bestemt bakterie og binder derfor det specifikke antistof mod denne bakterie i blodprøven.
Hver partikel har desuden en bestemt fluorescerende farvekode, hvorved den kan adskilles fra partikler dækket med andre antigener. Hvis den pågældende bakterie er eller har været til stede i personen eller dyret vil der ses en positiv reaktion med den pågældende mikropartikel.
Ny skånsom kemisk binding
Med den nye kemiske metode, der bruges til at fastgøre antigenet til mikropartiklerne, kan man opnå en bedre genkendelse af antistoffer i prøven og dermed en højere følsomhed, end man kan med de analysemetoder, der bruges i dag.
Blandt andet er de kendte metoders bindinger mere ustabile eller risikerer at beskadige antigenet. Derfor er det sandsynligt, at man med den nye metode kan påvise positive prøvesvar, som ikke bliver registreret i dag.
”Den nye kemiske bindingsmetode er smart, fordi den er nem at arbejde med og er så skånsom overfor antigenet. Vi kan sætte antigenet fra bakterien meget stabilt fast på overfladen af vores mikropartikler uden at ændre eller ødelægge antigenets struktur. Vi kan gøre det skånsomt, fordi metoden binder til en inaktiv del af antigenet og ikke til den antistofbindende del,” forklarer lektor i kemi ved DTU Veterinærinstituttet Ulrik Boas.
Udvides til mange infektionssygdomme
I første omgang kan forskerne binde antigener fra gram negative bakterier - såkaldte lipopolysakkarider (LPS) - til de små mikropartikler. I projektet er to LPS-antigener fra Salmonella Typhimurium og Salmonella Dublin blevet brugt som model i udviklingen af et såkaldt flowcytometri multiplex assay.
”Den nye antigen bindingsmetode er generel og kan derfor også bruges til andre gram negative bakterier, og dermed til at afsløre mange forskellige infektionssygdomme hos både mennesker og dyr, hvilket vi nu arbejder videre med. Desuden arbejder vi på at videreudvikle analysemetoden til at kunne afsløre sygdomme tidligt i deres udbrud,” forklarer forskerne.
Metoden kan eksempelvis også bruges på den kødsaft, som anvendes i den nuværende Salmonella-screening af slagtesvin.
Det foreløbige udviklingsarbejde er finansieret af Forskningsrådet for Teknologi og Produktion, og forskerne arbejder nu på at få finansieret det videre arbejde.
Kontakt
Ulrik Boas, lektor ved DTU Veterinærinstituttet, tlf. 3588 6215 og e-mail
Ulla Riber, seniorforsker ved DTU Veterinærinstituttet, tlf. 3588 6233, mobil 4099 8442 og e-mail
Mette Buck Jensen, kommunikationsansvarlig ved DTU Veterinærinstituttet, tlf. 3588 6316, mobil 2365 2899 og e-mail