Nye simuleringsmodeller viser, hvad der er den bedste strategi, hvis der kommer et udbrud af den frygtede mund- og klovesyge i det danske landbrug. Modellerne fra DTU Veterinærinstituttet peger på, at det ud fra en økonomisk betragtning ikke kan betale sig at vaccinere for at undgå smittespredning.
Et 4-årigt forskningsprojekt ved DTU Veterinærinstituttet har med simuleringsmodeller undersøgt, hvordan forskellige bekæmpelsesstrategier påvirker omfanget og det økonomiske tab ved et udbrud af mund- og klovesyge i Danmark.
I projektet er der især lagt vægt på at undersøge effekten af bekæmpelsesstrategier, som rækker ud over de beredskabsplaner, der findes i Danmark i dag – herunder nedslagning af dyr i zoner af varierende størrelse omkring et udbrud, samt vaccination med henblik på at forhindre smitteoverførsel indtil dyrene kan slås ned eller slagtes.
Modellerne peger på, at det næppe vil kunne betale sig for Danmark at gennemføre en vaccination af klovbærende dyr i en radius på en kilometer rundt om en mund- og klovesygeramt besætning. Vaccination for at forhindre smittespredning indtil dyrene kan slås ned er ellers en af de kontrolstrategier, der er givet mulighed for i gældende EU-lovgivning.
Men et sådant vaccinationsscenarie vil koste ca. 3,9 milliarder kroner og betyde nedslagning af ca. 23.000 dyr.
”Men det er i bedste fald, for det er kun hvis importlandene åbner deres markeder for os igen tre måneder efter den sidste zone er løftet og de sidste vaccinerede dyr er slået ned, og det er næppe sandsynligt,” siger projektets leder, Claes Enøe, der er sektionsleder ved DTU Veterinærinstituttet.
Ifølge simuleringerne vil den bedste løsning for Danmark være, at man lader være med at vaccinere og i stedet vælger at slå dyr ned i en zone på en kilometer omkring et udbrud. I så fald vil det økonomiske tab nemlig blive lidt mindre - omkring 3,7 milliarder kroner og medføre nedslagning af lidt færre dyr - ca. 18.500.
Prisen bliver omkring 4,5 mia. kr.
Ud fra modellerne og med den aktuelle danske og europæiske kontrolstrategi er det mest konservative bud, at et udbrud af mund- og klovesyge vil koste i omegnen af 4,5 milliarder kroner inklusiv manglende eksport.
Det mest sandsynlige scenarie er nemlig ifølge simuleringerne, at et udbrud vil vare ca. 10 uger og resultere i nedslagning af ca. 10.000 dyr fra næsten 100 besætninger.
Hvis omstændighederne er særligt uheldige og udbruddet f.eks. starter i en besætning med megen kontakt til andre besætninger, så viser simuleringerne, at et udbrud kan omfatte nedslagning af op i mod 42.000 dyr og omfatte op til 370 besætninger. Det vil give et samlet økonomisk tab på knap otte milliarder kroner.
I simuleringerne er det antaget, at det tager tre uger at opdage det første udbrud baseret på erfaringer fra andre lande.
”Resultaterne viser, at det får store økonomiske konsekvenser, hvis der først kommet et udbrud af mund- og klovesyge i Danmark - lige meget hvordan man håndterer det, men jo tidligere udbruddet opdages og bekæmpelsen sættes i gang, des mindre bliver konsekvenserne, så beredskabet er afgørende,” siger Claes Enøe.
Blærer på tungen og gummerne
Mund- og klovesyge er en smitsom virussygdom, der angriber klovdyr som svin, kvæg, geder og får. Dyrene får først høj feber og nedsat ædelyst. Herefter får de bl.a. blærer på tungen, trynen, gummerne og i huden lige ved overgangen til kloven. Sygdommen smitter ikke til mennesker.
Der har ikke været udbrud af mund- og klovesyge i Danmark siden 1982-83, og det har ikke været en del af projektet at beregne sandsynligheden for, at der rent faktisk kommer et udbrud i Danmark.
Risikoen for, at sygdommen spredes til Danmark via f.eks. importerede dyr, transportvogne eller animalske produkter, vurderes dog til at være lille, men den er til stede, da der til stadighed er udbrud andre steder i verden.
Det er derfor vigtigt, at simuleringsmodellerne løbende opdateres efter de aktuelle forhold i Danmark, så de altid bygger på et aktuelt datagrundlag og dermed giver beslutningstagerne det bedst mulige udgangspunkt i tilfælde at et udbrud.
Præsenteret for Europas veterinærdirektører
Projektet, der bærer navnet ” Optimizing the control of foot-and-mouth disease in Denmark by simulation” og har løbet over 4,5 år, er finansieret af en bevilling fra Direktoratet for FødevareErhverv.
Projektet afsluttes med udgangen af juni 2012, hvorefter en slutrapport samt en række artikler i nationale og internationale tidsskrifter vil blive publiceret. Resultaterne fra projektet blev præsenteret ved EU-mødet for europæiske veterinærdirektører i Horsens 6. juni.
Læs mere om projektet her.
Kontakt
Claes Enøe, leder af sektion for epidemiologi og myndighedsbetjening ved DTU Veterinærinstituttet, tlf. 3588 6127, mobil 2538 6380 og e-mail
Mette Buck Jensen, kommunikationsansvarlig ved DTU Veterinærinstituttet, tlf. 3588 6316, mobil 2365 2899 og e-mail