Kommer der udbrud af veterinære sygdomme, der kan smitte til mennesker eller få store konsekvenser for økonomi, velfærd, produktion og eksport for det danske husdyrbrug, er en hurtig og sikker diagnose afgørende. DTU Veterinærinstituttets forskning i sygdomme samt ekspertise i diagnostik sikrer, at vi er optimalt forberedte.
DTU Veterinærinstituttet er en vigtig del af Danmarks veterinære beredskab og står i første geled i kampen mod ondartede smitsomme husdyrsygdomme
Instituttet er ansvarlig for den laboratoriemæssige del med analyser, der kan be- eller afkræfte mistanker om smitte. Det vil sige, at instituttet hurtigst muligt skal stille en diagnose ved mistanke om udbrud af alvorlige smitsomme sygdomme hos husdyr og på den måde bidrage til en effektiv sygdomsbekæmpelse.
Instituttet har derfor et bredt funderet beredskab med teknologier, laboratorier og forsøgsdyrfaciliteter til forskning i og håndtering af betydningsfulde sygdomme.
Og har videnskabelig funderet ekspertise i alvorlige sygdomme som mund- og klovesyge, svinepest, bluetongue, newcastle disease, miltbrand, egtvedsyge, tuberkulose, kogalskab, rabies, Westnile Fever samt fugleinfluenza.
Forskerne er dermed optimalt forberedt på at kunne diagnosticere, rådgive om og deltage i håndteringen af udbrud af såvel kendte, som nye sygdomme.
Diagnosen videregives til Fødevarestyrelsen, der beslutter, hvordan en situation skal håndteres, f.eks. ved at oprette restriktions- eller overvågningszoner og aflive smittede dyr. Jo hurtigere dette sættes i værk, des bedre og mere effektivt kan udbruddet begrænses og bekæmpes.
Det akutte laboratorieberedskab sættes ind både ved mistanke om og ved udbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme. Sygdomme, der kan smitte til mennesker eller få store konsekvenser for både økonomi, velfærd, produktion og eksport af for eksempel svin, kvæg, fjerkræ og fisk.
Overvågning understøtter beredskab
De nationale overvågningsprogrammer for husdyrsygdomme og zoonoser, som instituttet ligeledes står for, understøtter beredskabet og fører til hurtigere opdagelse af sygdomme og udbrud. Så der dermed kan sikres optimal dyre- og folkesundhed samt opretholdelse af et effektivt og bæredygtigt husdyrhold.
Derudover fremstiller instituttet vacciner og sera til forebyggelse i de tilfælde, hvor der ikke kan fremskaffes kommercielle produkter.
Instituttet udfører ligeledes en lang række diagnostiske analyser på kommerciel basis. Da metoder og udstyr er de samme, som anvendes ved mistanker og udbrud af alvorlige husdyrsygdomme, betyder denne aktivitet, at laboratoriet holder sig løbende opdateret og kan opretholde et effektivt beredskab.
Viden fra forskning
Instituttets forskning og diagnostiske ekspertise er en meget vigtig forudsætning for kvaliteten af det veterinære beredskab. Forskningen er nemlig kerneforudsætningen for, at instituttet kan levere et optimalt beredskab og formidle den nyeste veterinære viden til myndigheder, erhvervsliv og studerende.
Forskningen er fokuseret på fire felter:
-
Virologi - med fokus på alvorlige virusinfektioner, herunder virusinfektioner, der smitter fra dyr til mennesker (zoonotiske infektioner).
-
Immunologi og vaccinologi - herunder udvikling og optimering af nye vacciner og andre biologiske produkter.
-
Epidemiologi - herunder sygdomsmodellering og klimabetingede ændringer i sygdomsudbredelse.
-
Bakteriologi og patologi, med fokus på fiskebakteriologi, ikke-fødevarebårne bakterielle zoonoser og aktiviteter med henblik på at reducere antibiotikaforbruget. Desuden arbejdes med metoder til karakterisering af multibakterielle samfund.
Instituttet har et stort internationalt netværk og har indgået aftaler om forsknings- og udviklingsprojekter med en række af verdens førende laboratorier og universiteter. Instituttet er nationalt referencelaboratorium for en række husdyrsygdomme og internationalt for fiskesygdomme.
Se bekendtgørelsen med lister over de smitsomme dyresygdomme, der skal indberettes og bekæmpes, her.