Molekylær epidemiologi. Rævens dværgbændelorm.
O
rmemiddelresistens. Bioaktive
planter
Heidi L. Enemark beskæftiger sig med protozoer (encellede
parasitter) bl.a. Eimeria, der forårsager coccidiose; samt
Cryptosporidium og Giardia, som kan smitte til mennesker og
overføres via vand- og fødevarer. Yderligere forsker hun i
ormemiddelresistens samt forskellige faktorers indflydelse på
parasitternes overlevelse og udvikler desuden metoder til at spore
og bekæmpe parasitter. Hun er også involveret i overvågning for
parasitter som trikiner og rævens dværgbændelorm (Echinococcus
multilocularis) hos vilde dyr.
Daglig leder af veterinærinstituttets parasitologiske
laboratorium, der yder diagnostisk og rådgivningsmæssig bistand
til dyrlæger vedrørende parasitære infektioner hos
produktionsdyr, kæledyr, zoo- & vilde dyr. Rådgivning af
veterinære myndigheder vedrørende parasitære infektioner med
veterinær og zoonotisk betydning, herunder deltagelse i
risikovurdering på nationalt og internationalt niveau. Desuden
deltager jeg i vejledning og undervisning dyrlæge-, master- og
ph.d. studerende indenfor det parasitologiske
fagområde.
Laboratoriet er nationalt referencelaboratorium for
Trichinellaog
således ansvarlig for uddannelse og autorisation af trikinsøgere
samt præstationsprøvning af danske
trikinlaboratorier.
Forskningsmæssigt har jeg bl.a. beskæftiget mig med vektorbårne
parasitære sygdomme f.eks babesiose; udvikling af diagnostiske
teknikker samt i særdeleshed enteropatogene protozoinfektioner
(Eimeria, Cryptosporidium
& Giardia) herunder virulensstudier i diverse
dyremodeller, forskellige faktorers indflydelse på parasitternes
overlevelse i miljøet samt molekylærepidemiologiske undersøgelser
med henblik på belysning af klinisk og zoonotisk
betydning.