Prøvemateriale
ILT er en anmeldepligtig sygdom (liste 2) og håndteres efter bek. om ILT nr. 150 af 25/2- 2009.
Ejer/ansvarlige for en fjerkræbesætning skal tilkalde dyrlæge ved mistanke om smitte med ILT.
Tilkaldelse skal ske, når der hos fjerkræet opstår akut dødelighed efter:
1) Vejrtrækningsproblemer med hoste, og fuglene står med fremstrakt hoved og hals og vidt åbent næb, eller
2) Let rallen, let hoste og hovedrysten, næseflåd, øjenbetændelse og fald i æglægningen i en kortere eller længere periode.
I tilfælde af mistanke om ILT kontaktes fødevareregionen med henblik på at aftale det videre diagnostiske og bekæmpelsesmæssige forløb.
Til diagnostisk undersøgelse indsendes 3-5 kadavere af aflivede eller selvdøde dyr. Alternativt indsendes trachea fra et lignende antal dyr udtaget aseptisk ved obduktion.
Diagnostik og differentialdiagnose.
Laboratoriediagnostik baseres på patologiske fund, og viruspåvisning foregår med PCR teknikker.
Serologisk diagnostik vil i særlige tilfælde kunne anvendes som supplement til ovenstående.
Aviær Influenza og Newcastle Disease er differentialdiagnoser til ILT.
Ætiologi
Infektiøs laryngotracheitis er en virusinfektion i øvre luftveje hos fjerkræ. Sygdommen forårsages af Gallid herpesvirus (ILT virus). ILTV er antigenetisk en homogen gruppe, som ikke opdeles i serotyper med klassiske laboratoriemetoder. Det er muligt med molekylærbiologiske metoder at skelne mellem vaccine og fieldvirus. Der er observeret betydelig variation i virulens mellem for skellige field virusstammer. Naturlig infektion forekommer kun i hønsefugle og lejlighedsvis i fasaner. ILT forekommer i alle aldersgrupper af modtagelige værter men ses hyppigst i 3-9 mdr. gamle fugle. Smitten sker horisontalt med aerosoler eller ekspektorat fra øvre luftveje. Vertikal smitte forekommer ikke, men skalkontamination af æg kan videreføre smitte.
Symptomer og patologi
Efter en inkubationstid på 6-12 dage opstår respirationsvejssygdom med en manifestation varierende fra perakut til mild eller asymptomatisk. I perakutte former findes fugle døde uden forudgående kliniske symptomer. I andre tilfælde ses varierende grader af akut dyspnoe, hoste og ekspektorat fra øvre luftveje med mucus, blodtilblandet eksudat og blodkoagler. I alvorlige forløb dør fuglene i løbet af 1-3 dage. I nogle tilfælde er de kliniske symptomer præget af obstruktion af trachea, og fuglene forsøger at respirere med langtrukken respiratorisk gispen. I mildere forløb kan der observeres respiration med fugtige mislyde, hovedrysten, nasal ekssudation og conjunctivitis. Ægproduktion vil falde eller helt ophøre. De forskellige grader af kliniske symptomer kan forekomme i samme flok under et udbrud. På linje med de kliniske symptomer vil de patologiske forandringer variere. De er begrænset til øvre luftveje, i det væsentligste trachea. Der findes hæmoragisk tracheitis domineret af blodkoagler og rigelige mængder blodtilblandet mucus. Dette forhold forklarer symptombilledet. De øvre luftveje kan være afficeret i varierende grad ligesom conjunctivitis forekommer.
Få mere at vide om ILT hos dyrlæge .