Læs mere om resultater af undersøgelser og antistofundersøgelser i tekstboksen til højre.

Prøvemateriale

Dansk lovgivning (FVM Bek. 127 af 26/02/2008) giver mulighed for tidlig varsling af AI uden at der rejses en egentlig mistanke. Ejer/ansvarlige for fjerkræhold, der er registreret i CHR skal kontakte fødevareregionen hvis en eller flere af flg. hændelser forekommer i besætningen:

1)    Fald i indtagelse af foder eller vand på over 20% inden for et døgn

2)    Fald i ægproduktion på mere end 5% udover det normale produktionsniveau i mere end 2 dage

3)    En overdødelighed på 3%-enheder i løbet af 3 dage i forhold til forventet dødelighed

Ejere/ansvarlige for andre fugle i fangenskab skal ligeledes kontakte fødevareregionen ved væsentligt fald i foder- eller vandindtagelsen, væsentligt fald i ægydelsen eller usædvanlig dødelighed. 

I tilfælde af egentlig mistanke om AI skal fødevareregionen kontaktes. Regionen vil forestå prøveudtagning og transport af prøver til laboratoriet.

Diagnostik og differentialdiagnoser

Prøvematerialet skal ledsages af en fuldstændig anamnese med alle relevante oplysninger. Diagnostikken baseres dels på PCR, dels på isolation af virus i embryonerede SPF hønseæg. Isolerede virusstammer identificeres og karakteriseres ved serologisk identifikation, sekventering af virusgenomet samt ved bestemmelse af intravenøst patogenicitetsindex (IVPI) i kyllinger.

Newcastle disease og Infektiøs laryngotracheitis er differentialdiagnoser til AI og disse vil kunne udredes i laboratoriet.

Ætiologi

Aviær influenza(AI) forårsages af influenza A virus, en slægt i ortomyxovirus familien. Aviære influenzavirus af forskellig virulens opdeles ud fra deres kapselantigener i en række H- og N-typer. Af de 16 H-typer og 9 N-typer kan der opstå 144 forskellige kombinationer. Alle typer kan give anledning til antistofdannelse og positive serologiske reaktioner. Infektionen er omfattet af EU og national lovgivning, som indeholder definitioner af sygdommen. Som ”aviær influenza” betegnes alle infektioner med AIV af subtyperne H5 eller H7 eller andre subtyper, som er særligt sygdomsfremkaldende. Lovgivningen omfatter både lavpatogen (LP) AI og højpatogen (HP) AI, og bekæmpelsesforanstaltningerne tilpasses den aktuelle patotype. Diagnosen kræver laboratoriemæssige undersøgelser. Sygdommen betegnes som HPAI, når særlige kriterier vedrørende virus' karakter er opfyldte (IVPI = intravenøst patogenicitetsindeks samt sekventering), hvorved det bekræftes, at virus er højpatogent (HPAI).

Symptomer og patologi

Symptomerne varierer meget efter omstændighederne og er utilstrækkelige til at stille en sikker diagnose. Pludseligt indtrædende dødelighed, ophørt ægproduktion, respirationsvejssymptomer, øjenbetændelse med excessivt tåreflåd, sinuitis, ødem i hoved, subcutan hæmoragi med cyanose i kam og hagelapper samt diarré er alle klassiske symptomer associeret med HPAI. Symptombilledet og dødeligheden ved LPAI er meget varierende. Generelt vil symptomerne være mest fremtrædende hos unge dyr og hos produktionsaktive eller stressede dyr. Ud over varierende grader af forhøjet dødelighed ses ofte respirationsvejssymptomer og nedsat ægydelse.

Generelt vil de patologiske fund reflektere det kliniske forløb, og der ses således cirkulationsforstyrrelser og hæmoragi i hud, lever, milt, hjerte, nyrer og lunger. Perakut døde fugle kan være uden patologiske forandringer.

Forholdsregler

I tilfælde af mistanke underrettes Fødevareregionen straks.

Få mere at vide om aviær influenza hos seniorforsker Poul H. Jørgensen.