Q-feber

Query Fever, Coxiellose, Abattoir Fever

Prøvemateriale

Abortmateriale: Placenta samt hjerte, lever-, lungevæv og hjernemateriale til almen abortundersøgelse. I relation til abort er det vigtigt, at placenta indsendes sammen med det aborterede foster. Der kan også, ud over foster og placenta, indsendes vaginalflåd i umiddelbar tilslutning til abort/fødsel. Blodprøver, mælkeprøver.

Laboratorieundersøgelser

FISH (Fluorescens in situ hybridisering) bruges til at påvise et stort antal C. burnetii i vævssnit af placenta. Der benyttes i nogle tilfælde PCR til påvisning af C. burnetii. Andre vævsprøver undersøges histologisk. Svartid 3-14 dage.
Serum og mælk undersøges ved ELISA-teknik. Serum kan også undersøges ved CFT (Complement Fixation Test), der anses for at være en mindre følsom teknik. CFT anvendes til andre dyrearter end drøvtyggere, dvs til svin, heste, hunde mv. Svartid 2-8 dage.

Vurdering af laboratoriefund

Dannelse af påviselige antistoffer i serum varierer fra dyr til dyr. Derfor anbefales det, at der i mistankesager indsendes blodprøver fra mindst 3 dyr med klinik, evt. suppleret med en tankmælksprøve. Undersøgelse af tankmælk kan også vælges alene som en indledende undersøgelse.Høje serotitre anses for at indikere akutte infektioner. Positive Q-feber-fund ses ofte sammen med positive fund for neosporose og forskellige virus.  I forbindelse med abort vil fund af C. burnetii sammen med placentitis være indikator for abortårsag.

Ætiologi og Epidemiologi

Q-feber skyldes den obligat intracellulære bakterie Coxiella burnetii. C. burnetii er meget resistent over for udtørring, varmepåvirkning og desinfektionsmidler, og den er beskrevet til at kunne overleve mere end et år i mælk og uld, der opbevares ved 4-6oC.Inficerede dyr vil udskille bakterien i en lang periode - måske livslangt. C. burnetii er almindeligt forekommende i den danske kvægpopulation. Kvæg udskiller hovedsagligt bakterien i fæces og mælk og er også påvist i placenta. Får og ged udskiller bakterien i større grad gennem kønsvejene, og er i andre europæiske lande årsag til aborter og smitte til mennesker.
I 2007 blev antistoffer påvist i 57 procent af de undersøgte prøver af tankmælk, mens de blev påvist i 32 procent af de undersøgte blodprøver. Siden 2005 har Veterinærinstituttet også undersøgt vævsprøver af moderkager fra dyr, der har aborteret, ved in situ hybridisering og påvist Coxiella burnetii i 6 tilfælde, alle fra kvæg. I halvdelen af tilfældene blev der i fostrene også påvist den abortforårsagende sygdom neosporose (se videnskabelige publikationer i boksen til højre).
I den vilde fauna anses flåter for at være en betydende smittekilde. Inficerede dyr kan udskille bakterien i store mængder i fødselsmaterialet, men bakterien udskilles også i fæces, urin, sæd og mælk. Infektion med C. burnetii er beskrevet fra hollandske rådyr, men er ikke fundet i danske rådyr.

Symptomer og patologi

Q-feber medfører aborter (sporadiske eller abortstorm) og dødt eller svagtfødt afkom, der vil rette sig uden følgelidelser. Smitten vil kunne persistere livslangt og fungere som subkliniske bærere af smitte, der kan udskilles med sekreter og ekskreter.
Hos drøvtyggere forekommer primært latente infektioner i yver og uterus med risiko for genopblussen og udskillelse ved fødsel. Fertilitetsproblemer i form af tilbageholdt efterbyrd, sporadisk abort og svagtfødt afkom kan forekomme hos såvel drøvtyggere som kæledyr.

Forholdsregler

Da Q-feber er en zoonose, bør der tages hygiejniske forholdsregler for at undgå smitte til landmænd og dyrlæger. Der findes en vaccine, men den bør ikke anvendes på personer, der allerede har antistoffer eller har været eksponeret for C. burnetii. Husdyr antages for at være hovedreservoir for C. burnetii, men katte, hunde, kaniner og fugle m.m. har også været rapporteret som mulig smittekilde til mennesker. Infektionen overføres gennem inhalation af støvpartikler fra aborterede fostre og fostervæsker. Smitte gennem vektorer er også rapporteret samt via ikke-varmebehandlede mælkeprodukter.

Souschef

Joan Klausen
DTU Veterinærinstituttet
35 88 62 46

Seniorforsker

Tim Kåre Jensen
DTU Veterinærinstituttet
35 88 61 47

Videnskabelige publikationer om Q-feber

I et projekt mellem KU, Dansk Kvæg og DTU Veterinærinstituttet, er der i 2008-2009 gennemført en række patologiske og serologiske undersøgelser af dyr fra udvalgte mælkeleverende kvægbesætninger. Resultater og tolkninger af dette arbejde er offentliggjort i følgende videnskabelige artikler:


Acta Veterinaria Scandinavia (2010), 52:5 doi:10.1186/1751-0147-52-5: Prevalence of Coxiella burnetii antibodies in Danish dairy herds.


Acta Veterinaria Scandinavica (2011), 53:64 doi:10.1186/1751-0147-53-64: Association between antibodies to Coxiella burnetii in bulk tank milk and perinatal mortality of Danish dairy calves.


The Veterinary Journal 190 (2011), Volume 190, Issue 2, November 2011, Pages e135–e139: Coxiella burnetii associated placental lesions and infectionin parturient cows.


Journal of Dairy Science (2011), Volume 94, Issue 12, December 2011, Pages 5750–5759: Dynamics of relationship between the presence of Coxiella burnetii DNA, antibodies, and intrinsic variables in cow milk and bulk tank milk from Danish dairy cattle.


Preventive Veterinary Medicine (2012), Volume 107, Issue 1-2, Pages 57-64: Factors associated with Coxiella burnetii antibody positivity in Danish dairy cows.